Grækenland er et populært rejsemål, og på ferie drikker vi med fornøjelse de stedlige vine - for så at svigte dem næsten totalt, når vi er hjemme igen. Men det ældgamle vinland er nu alligevel så småt ved at gøre sig stærkere gældende internationalt. Helt bevist lægges der vægt på at bruge lokale græske druer ved siden af en mindre produktion af kosmopolitiske sorter som Sauvignon Blanc og Cabernet Sauvignon. 
End ikke de græske vinavler selv kan overskue landets ca. 250 druesorter, men hvis man lærer navnene på de vigtigste og forbinder disse med de distrikter, hvor de især avles, kan man godt få lidt facon på det hele. Grækenlands fire bedste druer til tørre hvidvine er følgende: Savattiano, den vigtigste basisdrue for den nationale specialitet retsina, der jo som bekendt er tilsat harpiks fra aleppo fyrretræet. Den dominer fuldstændig vingårdene i det centrale Grækenland med særlig stor koncentration i Attika omkring Athen. Skønt relativ neutral og syrefattig kan den dog - minus harpiks - alligevel give forbavsende gode resultater ved omhyggelig vinifikation og pleje. Anvendes i øvrigt til mange blandings vine. Rhoditis kan også indgå i retsina. Vinificeret alene bliver den finest, mest livlig og frisk, i Patras regionen på nord kysten af den store halvø Peloponnes. Længere oppe på højkant her, når Mantini plateauet, giver den svagt lyserøde Moscofilero lette, aromatiske og ganske elegante vine med en lidt muscatagtig tone. Landets måske mest karakterfulde hvidvine laves af den syre og ekstrakrige Asyrtico, som trives allerbedst i den tørre, stenede jord på den lille vulkanø Santorini midt i det græske øhav. Herlig vin til skaldyr. Hertil kommer så to glimrende rødvinsdruer: Xinomavro, hvis navn er sammensat af xino, syre, og mavro, sort, danner grundstammen i vinene fra regionen Naoussa i det nordlige landskab Makadonien. Naoussa, der laves 100 pct. af denne ædle drue, er en mørk robust vin, som udvikler fin bouquet ved lagring. I nabodistriktet Goumenissa mildner man karakteren lidt ved blanding med den lokale druesort Negosca. Aguiorgitiko vokser hovedsagelig på det nordlige Peloponnes. Særlig berømt er vinen fra Neméa nær Korinth. Den er dybrød, fløjlsagtig og rund, egenskaber, der har skaffet den tilnavnet `Herkules´blod´. Af Agiorgitiko kan der desuden laves meget attraktiv rosévine. Dette gør f.eks. munkene på det hellige bjerg Athos i det nordlige Grækenland 
kilden: SøndagsAvisen den 29-07-2001